De skandinaviske lege

Svenskernes ringe opbakning til Stockholm-Åres ansøgning om de olympiske vinterlege i 2026 minder om nordmændenes IOC-modstand, som for fem år siden tvang Oslo til at opgive sit kandidatur til legene i 2022

Foto: Jeppe Wikström/Stockholm-Åre2026
LARS JØRGENSEN

En måned før de godt 100 medlemmer af den internationale olympiske komite, IOC, skal vælge imellem Stockholm-Åre i Sverige og Milano-Cortina i Italien som vært for de olympiske vinterlege i februar 2026, er næsten halvdelen af svenskerne modstandere af Stockholm-Åres bud på værtsskabet.

Det fremgår af en rapport om de to kandidater til legene, der også omfatter de paralympiske vinterlege en måned senere, som IOC’s evaluerings-kommission offentliggjorde fredag.

Til sammenligning bakker 83 procent af italienerne op om Milano-Cortinas kandidatur. Og denne markante forskel på folkelig opbakning til de konkurrerende byer kan blive udslagsgivende, når IOC-medlemmerne træffer deres endelige valg den 24. juni på komiteens 134. session i Lausanne i Schweiz.

Mange medlemmer af komiteen har ganske vist en drøm om at opleve 2026-vinterlegene i det forholdsvis velfungerende demokratiske Skandinaviens dybe, stille ro efter tre olympiske vinterlege med en larmende offentlig kritik af doping, korruption og mangel på menneskerettigheder i henholdsvis Sochi 2014, Pyeongchang 2018 og Beijing 2022.

Men der er formentlig lige så mange IOC-medlemmer, som nu hellere vil lege med de venligt stemte sydeuropæere end med de skeptiske skandinaver. Også selv om Sveriges statsminister Stefan Löfven i sidste måned i et brev til IOC’s præsident Thomas Bach garanterede, at den svenske regering står bag Stockholm-Åres bud på værtskabet.

Olympisk pamperi

For det er kun fem år siden, at Oslo i Norge, som for 25 år siden var værtsland for de ofte roste vinterlege i Lillehammer, blev tvunget til at opgive sit kandidatur til vinterlegene i 2022 efter en massiv folkelig modstand, som var rettet direkte imod medlemmerne af IOC og deres krav om at blive behandlet som konger under legene.

Da den norske avis Verdens Gang i oktober 2014 offentliggjorde IOC’s 7.000 sider lange tekniske manualer, som indeholdt alle de krav, Oslo skulle leve op til som olympisk værtsby, fik stortingspartiet Høyre kolde fødder og støttede pludselig ikke længere det norske kandidatur.

Et af IOC’s krav, som i de norske medier konsekvent blev betegnet som olympisk pamperi, var, at den norske Kong Harald skulle hilse på alle IOC’s medlemmer ved en cocktail-reception umiddelbart før legenes officielle åbning – og at enten kongehuset eller den norske OL-komite skulle betale for IOC-medlemmernes drinks.

Et andet krav var, at alle IOC-medlemmer skulle have udleveret en mobiltelefon med norsk abonnement under legene, og at det skulle være en Samsung-telefon fra IOC’s sydkoreanske storsponsor.

På samme måde skulle IOC’s olympiske sponsorer have fortrinsret til alle reklamepladser i Oslo. Og traditionen med, at alle IOC-medlemmer under legene skal transporteres i luksuslimousiner i lukkede kørebaner på det offentlige vejnet, faldt heller ikke i god jord hos de sportsglade nordmænd.

Uden den nødvendige landspolitiske opbakning valgte Oslo at trække sit kandidatur – til stor skuffelse for IOC’s direktør Christophe Dubi, som i en pressemeddelelse i skarpe vendinger kritiserede nordmændene for at sige nej til IOC’s påståede investering i legene på 880 millioner dollars.

Wallenberg-familien

En af Oslos konkurrenter til vinterlegene i 2022 var Stockholm. Men den svenske hovedstad trak sig ud af kapløbet om værtskabet for den store sportsbegivenhed på grund af de økonomiske omkostninger.

Tilbage stod IOC med Almaty i Kazakhstan og Beijing i Kina. Sidstnævnte endte med at blive foretrukket på trods af international kritik af Kinas forhold til menneskerettigheder og bliver dermed den første by, som har været vært for både de olympiske sommerlege og vinterlege.

Men siden da har IOC lempet på kravene til kommende olympiske værtsbyer. Det har givet svenskerne mod på at forsøge sig igen. Kun 55 procent af svenskerne støtter imidlertid Stockholm-Åres kandidatur. Og det antyder, at den anden halvdel af den svenske befolkning bestemt ikke jubler over at få den såkaldte olympiske familie på besøg i tre uger.

Set i lyset af IOC’s erfaringer fra Oslo kan det nemt ende med, at Milano-Cortina løber med sejren og spolerer den svenske rigmands-familie Wallenbergs drøm om at være finansiel garant for Sveriges første værtsskab for de olympiske vinterlege – de første i Skandinavien siden 1994.

IOC’s såkaldte Agenda 2020 indeholder ganske vist fine hensigtserklæringer om billigere og mere bæredygtige olympiske lege i fremtiden, hvilket Wallenberg-familien skamroste komiteen for tidligere i denne måned.

Men den seneste uges store olympiske nyhed om, at fransk politi nu forbereder en retssag om olympisk korruption, som blandt andet involverer Tokyos værter for næste års olympiske lege, tyder hverken på, at alle IOC-medlemmer har lært noget af kritikken i Norge, eller at mådehold står øverst på deres personlige agenda.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*