Sportens nye verdensorden

Europæiske sportsledere beder offentlige myndigheder om hjælp til at bevare den europæiske sportsmodel, og de er villige til at give køb på sportens selvstyre

LARS JØRGENSEN

I sidste uge kom frem, at Frankrig forbereder en stor retssag om korruption i den internationale olympiske komite, IOC, og at den samme komite suspenderede det olympiske bokseforbund AIBA på grund af forbundets forbindelser til organiseret narkohandel i Centralasien og handel med masseødelæggelsesvåben i Nordkorea.

På trods af alvoren i begge sager ser ingen af oplysningerne dog ud til at forstyrre nattesøvnen hos ret mange idrætspolitikere og sportsledere.

Hverken i Danmark eller udlandet har de to olympiske kriminalsager ført til politiske krav om et opgør med det højt besungne selvstyre i den internationale sportsverden, hvilket næppe kun skyldes, at politikerne har haft travlt med at markedsføre sig selv i de to aktuelle valgkampe om pladserne i det danske folketing og Europa-Parlamentet.

Når politikerne vælger at vende det blinde øje til sportens kriminelle virkelighed, er forklaringen snarere, at de seneste årtier har afsløret så mange sager om sportslig og økonomisk svindel både på og udenfor banen i sportens autonome parallelsamfund, at det formentlig vil kræve en global revolution – i stil med kampen for at få stoppet verdens klimaforandringer – at komme sportsverdens problemer til livs.

Og når sportsverdens ledere tilsyneladende heller ikke bekymrer sig synderligt om den kritik, de hver uge får på grund af deres manglende evne eller vilje til for alvor at løse sportsverdens problemer med blandt andet korruption, matchfixing, doping, sexmisbrug, mobning og chikane, er det givetvis fordi, de aldrig for alvor er blevet tvunget til det af de mange offentlige myndigheder og private virksomheder, som betaler dem for at levere skuespil til folket.

Protektionistisk tilgang er ikke nok

Men sportsledernes tavshed om de to aktuelle olympiske kriminalsager kan også skyldes, at de lige nu har travlt med at forsvare sig imod et langt mere vidtrækkende angreb på den eksisterende verdensorden i international sport, som kan skabe en helt ny orden, hvor de risikerer at miste deres nuværende magtpositioner.

De seneste måneder har ASOIF, en sammenslutning af internationale idrætsforbund, som deltager i olympiske sommerlege, rejst Europa rundt med et budskab om, at den europæiske sportsmodel, som bygger på en høj grad af selvstyre for offentlige penge, både er under pres fra den kommercielle nordamerikanske sportsmodel og fra den statsstyrede asiatiske sportsmodel.

I rapporten ’The Future of Global Sport’, som blev offentliggjort i marts i år, sætter ASOIF blandt andet fokus på, at de traditionelle europæiske sportsorganisationer er stærkt udfordret af nye, kommercielle sportsbegivenheder, som arrangeres udenom de traditionelle internationale idrætsforbund med den nye, internationale svømmeliga, ISL, som det mest kendte eksempel.

Rapporten slår fast, at det er en udfordring, som de internationale idrætsforbund nu er tvunget til at reagere på:

”En protektionistisk tilgang er ikke nok. De internationale forbund har ikke råd til at hvile på laurbærrene, mens de hævder at have en historisk ret til at regulere en idrætsgren”.

Ikke længere så autonome

Og under et seminar, som sammenslutningen af europæiske olympiske komiteer, EOC, holdt i Wien i forrige weekend, sagde formanden for ASOIF, italieneren Francesco Ricci Bitti, som i en årrække har været præsident for det internationale tennisforbund og medlem af både IOC og antidoping-agenturet WADA’s ledelse, at en arbejdsgruppe i ASOIF i en ny rapport vil sætte yderligere fokus på de internationale forbunds rolle i fremtidens sport.         

”Vi er ikke længere så autonome, som vi har været. Vi skal være mere ydmyge og mere effektive. Vi er nødt til at blive bedre til at forklare, hvad vi står for,” sagde Francesco Ricci Bitti ifølge Inside the Games og fortsatte med at fremhæve den europæiske sportsmodels værdier.

Italieneren pegede blandt andet på, at den europæiske sportsmodels bidrag til samfundet i form af en løbende finansiering af sportens græsrødder i hans øjne ofte er overset i den politiske debat:

”Det er ikke alle, der er begejstrede for den europæiske sportsmodel. Men det er den eneste værdibaserede model, og den bliver påvirket af to andre modeller: Den nordamerikanske forretningsorienterede model og den statsorienterede østasiatiske model. Disse modeller er de to andre spillere i fremtidens økosystem”.

Brug for offentlige myndigheder

At både den nordamerikanske model og den asiatiske model også er baseret på værdier, nemlig penge og politik, som mange af sportens aktører sætter mindst lige så højt som de påståede sociale værdier i den europæiske model, nævnte Francesco Ricci Bitti ikke på EOC-seminaret.

Men han betonede, at den europæiske sportsmodel både har brug for penge og politisk opbakning til eksempelvis at bekæmpe kriminaliteten i sportens verden:

”Vi kan ikke gøre det alene uden at samarbejde med ordensmagten. Vi har lige så meget brug for offentlige myndigheder som vi har brug for forretningsverdenen. Det er en stor ændring. Vi kan ikke længere alene løse udfordringerne i moderne sport”, sagde Francesco Ricci Bitti, og EOC-præsident Janez Kocijancic fra Slovenien tilføjede:

”Det Francesco forklarede var, at der ikke er noget absolut autonomi. Men vi har brug for en vis autonomi i sporten. Ellers risikerer vi at komme i en situation, hvor vi er meget vigtige for den ene eller anden politiker, som gerne vil promovere sig selv i en valgkamp – og det ville være forkert”.

Atlet-chikane og diktatur-lege

Det er dog næppe tilfældigt, at netop Francesco Ricci Bitti og Janec Kocijancic har gjort sig til stærke talsmænd for den europæiske sportsmodel netop nu, hvor de korrupte internationale idrætsorganisationer også får kritik for at misbruge deres indflydelse i WADA, og hvor EOC får kritik af mange internationale menneskerettighedsorganisationer forud for næste måneds European Games.

Francesco Ricci Bitti er hovedperson i den sag om mobning og chikane af atleternes repræsentanter i WADA, som antidoping-agenturet offentliggjorde en advokatrapport om fornylig. Selv om rapporten frikender italieneren for de alvorligere beskyldninger, blev den af mange kritikere omtalt som et ensidigt forsøg på at hvidvaske ham.

Janec Kocijancic åbner som EOC-formand sidst i juni de europæiske lege i Minsk i 25 året for Aleksandr Lukasjenkos magtovertagelse i den tidligere sovjetrepublik Hviderusland, der også kaldes ’Europas sidste diktatur’.

Begge dele kan ses som aktuelle eksempler på, at de sociale værdier i den europæiske sportsmodel tilsyneladende trives fint side om side med både de kommercielle værdier og de politiske værdier, som tilhængere af modellen nu bruger til at lægge afstand til de to andre store spillere i sportens verdensorden.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*