Prisen for et skandinavisk ‘fattiglands-OL’: 13.140.270.000 svenske kroner

Norges politiske afvisning af uønsket ’IOC-sekt’ har øget Sveriges chance for at blive vært for vinterlegene i 2026 til såkaldt olympisk lavpris

Sidst i juni afgør IOC, om Sverige skal være vært for et OL for første gang siden 1912. (Foto: Markus Spiske/Unsplash)
LARS JØRGENSEN

De olympiske vinterlege i 2026, som de svenske byer Stockholm og Åre netop nu kæmper med italienske Milano og Cortina om at blive tildelt værtsskabet for, er formentlig det tætteste, et skandinavisk land kommer på at arrangere et OL i de næste mange år.

Den internationale olympiske komite, IOC, afgør kampen på komiteens kommende medlemssession, som holdes i Lausanne i Schweiz fra den 24. juni til den 26. juni.

Men selv om IOC i sin Agenda 2020, som skal gøre OL attraktivt for flere lande, nu tilbyder sine værtsskaber for legene til såkaldt ’olympisk lavpris’, bliver det i givet fald ikke nogen billig fornøjelse for svenskerne.

Sverige har aldrig været vært for de olympiske vinterlege. (Foto: Erik G. Svensson)

Stockholm-Åres vision om et skandinavisk ’fattiglands-OL’ om syv år, som blandt andet også omfatter Falun, hvor de olympiske skihoppere får base, og Sigulda i Letland, som skal tage sig af kælkekonkurrencerne, er budgetteret til at koste over 13 milliarder svenske kroner. Nærmere betegnet 13.140.279.000 svenske kroner.

Dertil kommer en større statslig udgift til øgede sikkerhedsforanstaltninger under legene, som normalt ender med at blive en dyr ekstraregning for OL-værtslandets skatteborgere, fordi de olympiske lege anses for at være et af verdens mest yndede terrormål, som kræver fuldt politiberedskab og den helt store antiterror-pakke i de tre uger, legene varer.

Til sammenligning kostede de seneste olympiske vinterlege i sydkoreanske Pyeongchang i fjor omkring 100 milliarder svenske kroner. Fire år tidligere slog Sochis russiske værter for vinter-OL alle olympiske rekorder med en anslået pris på 320 milliarder svenske kroner. Og i 210 løb vinterlegene i den canadiske by Vancouver op i ca. 40 milliarder svenske kroner.

Folkelige protester 

Men set med skandinaviske øjne er det ikke kun den såkaldte ’olympiske lavpris’ på 13 milliarder svenske kroner, hvoraf IOC betaler lidt over halvdelen, mens private investorer garanterer resten, som gør Stockholm-Åres bud på vinterlegene politisk interessant.

De svenske drømme om at arrangere et OL for første gang siden 1912, hvor Stockholm var vært for sommerlegene, følges tæt af idrætspolitikere i både Danmark og Norge – men af vidt forskellige politiske årsager.

I Danmark, fordi et flertal af landets politikere på tværs af partiskel har det med at indfri den kommende danske regent Kronprins Frederiks sportslige ønsker, som han ikke mindst i sin rolle som medlem af IOC igennem snart ti år ofte har givet udtryk for omfatter et OL i Danmark.

I Norge, fordi et olympisk værtsskab ikke længere står øverst på ønskesedlen hos ret mange politikere efter det norske OL-oprør for fem år siden, hvor regeringen i sidste øjeblik trak sin støtte til Oslos kandidatur til vinterlegene i 2022 på grund af folkelige protester imod IOC-medlemmernes krav om personlig særbehandling og luksusopvartning under legene.

’IOC fremstår som en sekt’

Så sent som i februar i år kritiserede den norske stortingspolitiker og tidligere kulturminister Linda Helleland fra regeringspartiet Høyre i et interview med den norske avis VG den internationale olympiske komité for at bestå af et netværk af gamle mænd, som optræder med mange forskellige hatte på, beskytter hinanden og forhindrer sportens uafhængighed og åbenhed på en måde, der får ’IOC til at fremstå som en sekt’, som hun udtrykte det:

”Der er nogen idrætsledere, som profileres tydeligere end andre, men der er vældig mange, som står bagved med de samme holdninger. De har stærke bånd imellem sig og er enige om, hvordan de ønsker at styre international idræt. De fremstår ribbet for troværdighed. At de forvalter deres lederskab på en så dårlig måde, har man næsten ikke fantasi til at forestille sig. De tilbageholder oplysninger og forhindrer adgang til dokumenter. De ønsker at være enerådige og ikke mindst at have kontrol”.

Den norske stortingspolitiker og tidligere kulturminister Linda Helleland fra regeringspartiet Høyre, som også er vicepræsident i WADA, betegner IOC som ‘en sekt’.

I samme interview fortalte Linda Helleland, at den norske statsminister Erna Solberg under ungdoms-OL i Lillehammer i 2016, to år efter Norges afvisning af den olympiske ’sekt’, sagde til IOC’s skuffede præsident Thomas Bach:

”Grunden til, at Norge, som er så glad for vinter-OL, sagde nej – det handler ikke om OL. Men i det norske samfund er der nogle centrale værdier, som vi lægger til grund. IOC repræsenterer ikke disse værdier, og derfor blev det et nej”.

Bæredygtigt og klima-smart

Linda Hellelands vedvarende offentlige kritik af IOC, som hverken Kronprins Frederik eller det andet danske IOC-medlem Poul-Erik Høyer formentlig har undgået at bemærke, formodes at være den væsentligste årsag til, at hun for få uger siden ikke blev valgt som ny præsident for antidoping-agenturet WADA, hvor hun som nuværende vicepræsident har opnået et indgående kendskab til IOC’s ledende medlemmer i agenturet.

Derfor er der næppe heller nogen tvivl om, at IOC-præsident Thomas Bach nu ikke kan forestille sig en bedre hævn over de norske politikere, end ved at overtale et flertal af sine 100 hundrede kolleger i ledelsen af den schweiziske milliardforretning IOC til at placere vinterlegene i Norges skandinaviske naboland på bekostning af Milano-Cortina i Italien.

I den forstand ser Norges nej til at få besøg af ’IOC-sekten’ i 2022 ud til at øge Sveriges chance for at få værtsskabet i 2026. Og selv om kun 55 procent af svenskerne ifølge IOC’s evalueringsrapport støtter Stockholm-Åres olympiske kandidatur, kunne Linda Hellelands kritik da heller ikke forhindre, at den svenske regering, to måneder efter hendes udtalelser, erklærede Stockholm-Åres kandidatur sin fulde støtte:

”Det vil være en stor chance for Sverige til at vise, hvordan sportsbegivenheder i fremtiden kan arrangeres på en bæredygtig og klima-smart måde”, sagde den svenske sportsminister Amanda Lind i begyndelsen af april med henvisning til, at Sverige vil bruge sine eksisterende idrætsanlæg til vinterlegene fremfor at bruge en formue på at bygge nye, olympiske anlæg.

Fortidens spøgelser

En uge senere bekræftede Sveriges statsminister Stefan Löfven i et brev til IOC-præsident Thomas Bach ligeledes den svenske regerings støtte til Stockholm-Åre 2026.

Men selv om det svenske OL-kandidatur også bakkes op af en af Sveriges rigeste familier, Wallenberg-familien, som ejer nogle af landets tungeste industrivirksomheder, er det ikke nødvendigvis nok til at skabe en større folkelig støtte til projektet i stil med den, norske Lillehammer oplevede i 1994 under de seneste olympiske lege i Skandinavien, inden nordmændene begyndte at sammenligne IOC med en sekt.

Danmarks kommende konge, Kronprins Frederik, debuterede som IOC-medlem ved de olympiske vinterlege i 2010, som blev holdt i Vancouver i Canada. (Foto: Lars Jørgensen)

For i lighed med nordmændene husker mange svenskere også fortidens olympiske spøgelser.

Da Sverige for tyve år siden også bød på et værtsskab for OL, afslørede en svensk rapport med udførlige beskrivelser af IOC-medlemmernes laster således, at mange af dem krævede at blive vartet op som konger på Stockholms luksushoteller.

Set i lyset af, at politiet og nyhedsmedierne hvert år siden har afsløret nye korruptionssager i IOC, ligner det en del af den olympiske kultur, som IOC’s Agenda 2020 ikke har været i stand til at reformere.

Men IOC-medlemmer husker også fortidens spøgelser.

Med tanke på, at mange mennesker i verden betragter Skandinavien som ét land, er det derfor også nærliggende at tro, at en hel del af IOC’s medlemmer vælger Stockholm-Åre fra under afstemningen i Lausanne af frygt for at opleve en folkelig skandinavisk modstand som den i Oslo.

I netop dette idrætspolitiske spil gør det formentlig ingen forskel, at Skandinaviens mest fremtrædende medlem af ’IOC-sekten’ bor i København og har gjort det til en dansk nationalsport at løbe for Danmarks kommende konge.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*