Putin puster til ilden

Et af sportshistoriens største svindelnumre, den russiske statsdopingsag, er langt fra opklaret. Men for Ruslands præsident og IOC’s præsident er den sportspolitiske skandalesag tilsyneladende fortid.

Under afslutningsceremonien for European Games i Minsk søndag aften jublede Ruslands præsident Vladimir Putin over 44 russiske guldmedaljer sammen med blandt andre Hvideruslands diktator Alexander Lukasjenko og IOC-præsident Thomas Bach. (Foto: president.gov.by)
LARS JØRGENSEN

Ruslands præsident Vladimir Putin er godt i gang med at puste nyt liv i sit ultimative sportspolitiske mål: Et russisk værtskab for de olympiske sommerlege.

Efter Ruslands værtsskab for de olympiske vinterlege i 2014 og VM i fodbold i 2018 mangler Putin nu kun verdens største sportsbegivenhed på sit sportspolitiske CV.

Og den olympiske flamme kan meget vel igen brænde i Rusland i 2032, som er det næste ledige OL-år på markedet efter sommerlegene i Tokoy i 2020, Paris i 2024 og Los Angeles i 2028.

Den eneste hindring for, at den sportsglade russiske præsident får opfyldt sit hedeste olympiske ønske, synes at være den stadig uopklarede russiske statsdopingskandale, som ifølge verdens antidoping-agentur WADA involverer op imod tusinde russiske atleter og en lang række russiske sportsledere i og omkring Putins regering.

Russisk nationssejr

Statsdopingskandalen, som blev afsløret efter vinterlegene i Sochi i 2014, førte til en begrænset individuel udelukkelse af russiske atleter fra OL i Rio de Janeiro i 2016 og vinterlegene i Pyeongchang i 2018, fordi den internationale olympiske komite, IOC, afviste WADA’s ønske om en kollektiv udelukkelse af Rusland.

Men at dømme efter de netop afholdte European Games i Minsk i Hviderusland er både de russiske atleter og præsident Putin nu igen så godt som fuldt integrerede i den olympiske bevægelse.

Til Putins store tilfredshed blev Rusland med 44 guldmedaljer den suverænt mest vindende nation i European Games efterfulgt af Hviderusland, som til lige så stor tilfredshed hos værtsnationens præsident, Alexander Lukasjenko, vandt 24 medaljer af guld.

Og inden Lukasjenkos lege i ’Europas sidste diktatur’ lukkede søndag aften, så Putin ud til at hygge sig gevaldigt i IOC-præsident Thomas Bachs selskab, da de begge ankom til Minsk efter at have deltaget i G20-landenes topmøde i Osaka i Japan.

EOC: ’Stort at se Ruslands styrke’

Selv om både Vladimir Putin og Thomas Bach ynder at optræde så tæt på sportens største stjerner som muligt, valgte de formentlig ikke at tilbringe deres søndag i Minsk alene af sportslige årsager. Det lignede snarere et politisk topmøde mellem to af verdens mest magtfulde sportspolitikere.

IOC-præsident Thomas Bach hyggede sig med Ruslands præsident Vladimir Putin under European Games i Minsk. (Foto: YouTube)

Dette indtryk blev bekræftet under afslutningsceremonien på Dinamo Stadium af European Games-ejeren EOC’s præsident, Janez Kocijancic. Inden legenes såkaldte ’fredsflamme’ blev slukket, sagde sloveneren med en slet skjult hentydning til den russiske statsdopingskandale:

”Sportsverden har haft mange problemer i de seneste år, med doping som det største. Vi vil fortsat kæmpe for en ren sport med nultolerance overfor doping. Enhver atlet, som overtræder dopingreglerne, skal straffes, men ikke landet som helhed. Det er stort at se, at Rusland har bekræftet sin sportslige styrke ved at have det højeste antal medaljer.”

Puster til ilden 

EOC-præsidentens holdning til Rusland matcher tidligere udtalelser fra IOC-præsident Thomas Bach, som blandt andet i sin seneste nytårstale slog fast, at Rusland nu havde udstået sin straf.

Begge dele er med til at understrege, at Putin ser ud til at være kommet et stort skridt nærmere på sit overordnede sportspolitiske mål: Et OL i Rusland for første gang siden legene i Moskva i 1980, hvor en lang række vestlige lande boykottede legene på grund af det daværende Sovjetunionens krig i Afghanistan.

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko, som også er præsident for den nationale olympiske komite i ‘Europas sidste diktatur’, så ikke ud til at have noget imod at få besøg af IOC’s præsident Thomas Bach, inden European Games i Minsk lukkede. (Foto: www.president.gov.by)

Men sammen med Putins manglende indrømmelser af sin regerings indblanding i den russiske statsdopingskandale kan udtalelserne fra de to olympiske topledere også være med til at puste til den idrætspolitiske ild, som mange aktive sportsstjerner og nationale antidoping-agenturer i den vestlige verden tændte sidste efterår, da de gjorde oprør imod WADA’s genoptagelse af Ruslands Antidoping Agentur, inden russerne havde opfyldt alle verdensagenturets krav.

Verdenspolitisk betydning

Ilden kan meget vel igen bryde ud i lys lue, når WADA i den polske by Katowice i november i år afholder den femte verdenskonference om doping i sport siden 1999, hvor agenturet blev oprettet af IOC og verdens regeringer i fællesskab som en reaktion på Festinaskandalen i Tour de France, som målt i forhold til den russiske statsdopingskandale ikke havde nær så stor verdenspolitisk betydning.

Også selv om det tidligere i år lykkedes IOC-venlige regeringsrepræsentanter i agenturet at holde en af den olympiske bevægelses hårdeste kritikere, Norges tidligere kulturminister Linda Helleland, som er vicepræsident i agenturet, væk fra WADA’s ledige præsidentpost, som Polens sportsminister Witold Banka nu er indstillet til at overtage efter det skotske IOC-medlem Craig Reedie.

For med Anti Doping Danmarks direktør Michael Ask som nyvalgt formand for iNADO, en international sammenslutning af verdens nationale antidoping-agenturer, er der ikke umiddelbart lagt op til, at sammenslutningen vil slække på sine krav til hverken WADA eller Rusland.

Anti Doping Danmark opfordrede i sin tid IOC til at udelukke Rusland som nation fra OL i Rio de Janeiro. Det samme gjorde Danmarks Idrætsforbund og den danske regering, mens det danske IOC-medlem Kronprins Frederik gik imod den fælles danske holdning og støttede IOC’s beslutning om ikke at udelukke russerne kollektivt. IOC overlod ansvaret til de internationale idrætsforbund og bad dem om at vurdere de russiske dopingsager individuelt.

1 Comment

  1. Tiden læger alle sår. Russerne har 12 år til at rette op på sagerne. Det vil være nok til at få det få OL i 2032.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*