Korruption i København

Rio de Janeiros tidligere guvernør Sergio Cabral indrømmer, at han betalte to millioner dollars for ni IOC-medlemmers stemmer lige inden komiteens session i København i 2009, hvor den brasilianske by vandt værtsskabet for OL i 2016.

Det korrupte brasilianske OL-hold under et officielt besøg i Kina et år før IOC-afstemningen i København: Sportsminister Orlando Silva, formanden for den nationale olympiske komite Carlos Nuzman, præsident Lula og Rio-guvernør Sergio Cabral. (Foto: Ricardo Stuckert/presidencia.gov.br)
LARS JØRGENSEN

Da Kronprins Frederik i Bella Center på Amager i København i oktober 2009 blev medlem af den internationale olympiske komite, IOC, hævdede Danmarks kommende konge, at danskerne ikke behøvede at frygte, at han kom i dårligt selskab, fordi korrupte IOC-medlemmer var noget, der hørte fortiden til.

Selv om denne kongelige påstand siden er blevet tilbagevist af den ene olympiske korruptionssag efter den anden, har kronprinsen gentaget den ved flere lejligheder i løbet af sine snart ti år på den olympiske trone.

Og kronprinsens forklaringsproblem er ikke blevet mindre af, at Rio de Janeiros tidligere guvernør Sergio Cabral, som siden november 2016 har siddet fængslet i Brasilien for korruption og hvidvask, nu er begyndt at synge om detaljerne bag den korruption, der sikrede Rio de Janeiro værtsskabet for OL i 2016 på IOC-mødet i København.

’Utilbørlige fordele’

I går kom det ifølge nyhedsbureauet AP frem, at Sergio Cabral har fortalt dommerne i det brasilianske retsvæsen, at han igennem forskellige mellemmænd betalte to millioner dollars til det tidligere IOC-medlem og præsident for det internationale atletikforbund IAAF, Lamine Diack, og hans søn, Papa Massata Diack, for at få dem til at skaffe ni IOC-medlemmers stemmer på Rio de Janeiro.

Den tidligere guvernør sagde også, at det var den tidligere formand for Brasiliens Olympiske Komite, Carlos Nuzman, som stod for at forhandle korruptionsaftalerne på plads, og at de to millioner dollars kom fra den brasilianske forretningsmand Arthur Soares, som skyldte ham pengene.

”Nusman sagde til mig, ’Sergio, jeg vil fortælle dig, at IAAF-præsident Lamine Diack er en person, som er åben for at forhandle utilbørlige fordele. Han kan sikre fem eller seks stemmer. Til gengæld vil han have 1,5 millioner dollars,” fortalte Sergio Cabral, som brugte den senere direktør for legene i Rio de Janeiro, Leonardo Gryner, til at kontakte Lamine Diack og ordne betalingen.

Midt i september, mindre end en måned før OL-afstemningen i København, blev Sergio Cabral ifølge sin forklaring igen kontaktet af Carlos Nuszman, som hævdede, at han kunne købe endnu flere stemmer:

”Nuzman fortalte mig, at Papa Diack havde sagt, at han kunne skaffe flere stemmer. Han sagde, at vi kunne få ni stemmer i alt, men han behøvede yderligere 500.000 dollars. Jeg svarede, at det var en aftale.”

Operation Unfair Play

Carlos Nuzmans advokat, Joao Francisco Neto, afviser imidlertid Sergio Cabrals påstande om hans klient som udokumenterede:

”Cabral er idømt 200 års fængsel. Han er nødt til at sige noget, men han har ingen beviser,” siger advokaten.

Men allerede i efteråret 2017 kom det frem, at Carlos Nuzman som IOC-æresmedlem var en af i alt 11 mistænkte i korruptionssagen, som brasiliansk og fransk politi efterforsker i fællesskab under navnet ’Operation Unfair Play’.

Under en politiransagning af Carlos Nuzmans hjem i Rio de Janeiro-bydelen Leblon lige vest for byens berømte Ipanema-strand fik den tidligere brasilianske landsholdsspiller i volleyball og vicepræsident i det internationale volleyballforbund beslaglagt sin computer og flere kufferter fulde af penge og dokumenter.

Carlos Nusman, der lå inde med kontanter i fem forskellige valutaer, som løb op i et samlet beløb på over 150.000 dollars, blev bedt om at aflevere sine rejsepapirer, som bestod af et brasiliansk pas, et russisk pas og et diplompas.

16 guldbarrer i schweizisk bank

”De olympiske lege blev brugt som en enorm trampolin for korruption”, forklarede den brasilianske anklager i sagen, Fabiana Schneider, dengang på en pressekonference.

Samtidig pegede anklageren på, at politiet blandt andet havde fundet det påfaldende, at Rio de Janeiro vandt OL-afstemningen i København foran Madrid, Tokyo og Chicago, selv om IOC’s egen evaluering af kandidatbyerne viste, at Rio de Janeiro var mindre egnet som vært for OL end de øvrige byer.

I første omgang blev Carlos Nuzman dog løsladt efter endt afhøring hos politiet.

Men en måned senere blev den brasilianske OL-chef igen anholdt og afhørt, da politiet fandt ud af, at han havde gemt 16 guldbarrer til en værdi af to millioner dollars i en schweizisk bank, hvor han også havde to bankkonti med henholdsvis 66.000 euro og 50.000 dollars, som han ikke havde oplyst til de brasilianske skattemyndigheder.

”Mens de olympiske atleter kæmpede for at få opfyldt deres drøm om at vinde guld i Brasilien, gemte lederne af den brasilianske olympiske komite deres guld i Schweiz,” konstaterede anklageren Fabiana Schneider på et nyt pressemøde, hvor hun slog fast, at Brasilien ikke længere var ’et paradis for korrupte mennesker, for tyveknægte’:

”Vi har taget fat i nogle mennesker, som troede, de aldrig ville blive stillet til ansvar for deres handlinger.”

Bubka og Popov

Alligevel nøjedes IOC’s dengang nyvalgte formand for komiteens etiske udvalg, den tidligere FN-chef Ban Ki-moon, med at opfordre IOC’s bestyrelse til kun midlertidig at ophæve Carlos Nuzmans æresmedlemskab og suspendere Brasiliens olympiske komite.

Men nu ser IOC’s etiske komite ud til at skulle tage stilling til sagen igen.

For både IOC-medlem Sergej Bubka fra Ukranie og IOC-medlem Alexander Popov fra Rusland er angiveligt blandt de prominente navne i Kronprins Frederiks dårlige olympiske selskab, som Sergio Cabral nu beskylder for at være korrupte. Og begge har i sociale medier bedyret deres uskyld og bebudet, at de vil renses for de brasilianske anklager.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*