Amerikanske OL-atleter risikerer straf for politiske protester

USA’s olympiske komite er skuffet over hammerkasteren Gwen Berry og fægteren Race Imboden, som begge brugte Pan-Am Games til at aktionere imod den politiske tilstand i USA under præsident Donald Trump.

Billedet af den amerikanske hammerkaster Gwen Berry med knyttet næve under de panamerikanske lege i Lima i Peru, hvor hun tidligere på måneden vandt guld, deles livligt på Twitter og andre sociale medier.
LARS JØRGENSEN

For et halvt hundrede år siden blev de to olympiske medaljevindere Tommie Smith og John Carlos fra USA verdenskendte, da de efter 200 meter løbet under OL i Mexico City i 1968 under den amerikanske nationalmelodi udtrykte deres sympati med den amerikanske Black Power-bevægelse ved at hæve den ene arm og knytte næven med en sort handske på.

Men der er åbenbart stadig grund til at bruge sejrsceremonien ved store olympiske sportsbegivenheder som en platform for protester imod den politiske tilstand i ’guds eget land’.

Også selv om man er amerikansk topatlet og som medlem af USA’s olympiske hold har accepteret et generelt forbud imod at ytre sine politiske holdninger lige netop ved den slags begivenheder, hvor det er reglerne i IOC’s olympiske charter om, at atleterne ikke må propagandere for deres politiske, religiøse, racemæssige eller andre kontroversielle holdninger, som gælder.

Det mener hammerkasteren Gwen Berry og fægteren Race Imboden i hvert fald.

Efter at have vundet guld ved Pan-Am Games i Lima i Peru knyttede Gwen Berry lørdag sin ene næve på samme måde som Tommie Smith og John Carlos under den amerikanske nationalmelodi.

Og ved de samme panamerikanske lege gik Race Imboden i lighed med mange andre amerikanske atleter i de senere år ned på sit ene knæ under ceremonien for USA’s guldhold i fægtning.

Præsident spreder had

Race Omboden har i et opslag på Twitter forklaret sin protestaktion således:

”Vi må alle opfordre til forandringer. I denne uge er jeg beæret over at repræsentere Team USA ved Pan-Am Games, hvor jeg har fået guld og bronze med hjem. Men min stolthed er blevet begrænset af de mange mangler, der er i det land, der står mit hjerte nær. Racisme, våbenkontrol, dårlig behandling af immigranter og en præsident, som spreder had, er toppen af en lang liste,” skrev Race Imboden og fortsatte:

”Jeg valgte at ofre mit moment i dag på toppen af podiet for at gøre opmærksom på nogle emner, som jeg mener, at det er nødvendigt at adressere. Og jeg opfordrer andre til venligst også at bruge deres platforme til at skabe forandringer.”

Overfor avisen USA Today forklarede Gwen Berry sin lige så opsigtsvækkende knytnæve-aktion med næsten det samme ordvalg:

”Jeg elsker at repræsentere mit land. USA er et fantastisk land. Det er det bedste land i verden. Men det vi står for lige nu, er ekstrem uretfærdighed. Nogen er nødt til at tale om de ting, som det er ubehageligt at tale om,” mener Gwen Berry.

”Nogen er nødt til at stå op imod alle de uretfærdigheder, som foregår i USA, og med en præsident, som forværrer tingenes tilstand. Det er for vigtigt til ikke at sige noget. Hvis ingen siger noget, vil der ikke ske noget, ingenting vil blive ordnet og ændret.”

Overvejer konsekvenser

En talsmand for USA’s olympiske komite, Marc Jones, siger til nyhedsbureauet Reuters, at komiteen er skuffet over, at Gwen Berry og Race Imboden valgte at gå imod deres egen accept af reglerne om, at ingen af de deltagende atleter i Pan-Am Games må udtrykke deres politiske, religiøse, racemæssige eller andre kontroversielle holdninger:

”Vores ledelse overvejer, hvilke konsekvenser det måske får,” siger komiteens talsmand.

Og selv om der under et år til OL i Tokyo, er der er næppe tvivl om, at de to olympiske atleter og politiske aktivister får en straf, der kan mærkes.

For blandt IOC’s medlemmer har det altid været et vigtigt princip at begrænse atleternes ytringsfrihed under OL og andre store olympiske sportsbegivenheder, hvor kontroversielle synspunkter risikerer at ødelægge den globale sportsfest, sponsorer og tv-selskaber betaler IOC for at levere.

Og set i lyset af et nyt amerikansk lovforslag, som efter sexskandalen omkring sportslægen Larry Nassar og USA’s olympiske gymnastiklandshold nu vil begrænse de amerikanske sportsorganisationers autonomi, har den nationale olympiske komite brug for at vise IOC, at komiteen fortsat besidder en eller anden form for selvstændig olympisk handlekraft og medejerskab til det olympiske charter.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*