USA vil have global diskussion med IOC om atleters ytringsfrihed

Hammerkasteren Gwen Berry og fægteren Race Imboden er sluppet med en advarsel for deres politiske protester imod USA under de panamerikanske lege. Advarslen skal skræmme andre amerikanske atleter fra at arrangere lignende demonstrationer under næste års OL i Tokyo.

Billedet af den amerikanske hammerkaster Gwen Berry med knyttet næve under de panamerikanske lege i Lima i Peru, hvor hun tidligere på måneden vandt guld, deles livligt på Twitter og andre sociale medier.
LARS JØRGENSEN

Den aktuelle opmærksomhed på forholdet mellem de olympiske atleters ytringsfrihed og det olympiske charters begrænsninger af denne frihed har næppe været større, siden de amerikanske atletikudøvere Tommie Smith og John Carlos i 1968 blev sendt hjem fra OL i Mexico.

Den internationale olympiske komite, IOC, sendte de to sorte amerikanere hjem fra legene, fordi de med højt hævede knyttede næver i sorte handsker som henholdsvis guld- og bronzevinder på 200 meter under afspilningen af den amerikanske nationalmelodi havde tilladt sig at udtrykke deres sympati med Black Power-bevægelsens oprør imod raceundertrykkelse og social uretfærdighed i datidens dybt splittede USA.

Alene derfor har den advarsel, som USA’s olympiske og paralympiske komité, USOPC, nu har givet hammerkasteren Gwen Berry og fægteren Race Imboden, fordi de under de netop afholdte panamerikanske lege i Lima protesterede imod den politiske udvikling i nutidens USA ved henholdsvis at hæve en knyttet næve og knæle på sejspodiet under afspilningen af ’The Star-Spangled Banner’, stor symbolsk betydning.

Advarsel ikke nok i fremtiden

På den ene side betyder advarslen, som er betinget af en prøvetid på ét år, at både Gwen Berry og Race Imboden på trods af deres protester kan deltage i næste års OL i Tokyo, medmindre de forinden igen bryder IOC’s forbud imod politiske protester og udnytte deres sport som en platform til at skabe opmærksomhed omkring aktuelle samfundsforhold i USA.

På den anden side sender advarslen et klart signal til alle andre amerikanske sportsudøvere, som drømmer om at deltage i de olympiske lege, at de ikke nødvendigvis slipper lige så billigt, hvis de skulle få lyst til at arrangere nye politiske aktioner.

”Det er vigtigt for mig at understrege, at det i fremtiden ikke er nok at give en advarsel til andre atleter i en lignende situation,” skriver USOCP-direktør Sarah Hirshland i et brev om advarslen, som Gwen Berry og Race Imboden ifølge nyhedsbureauet AP netop har modtaget.

Positive reaktioner

Når USOCP lader to af USA’s mest kendte politiske sportsaktivister slippe med en advarsel, skyldes det formentligt, at deres protester imod ’alle de uretfærdigheder, der foregår i USA’ og ’en præsident, som spreder had’ generelt har fået en helt anderledes positiv modtagelse, end den Tommie Smith og John Carlos fik for et halvt hundrede år siden, da de vendte hjem til en årelang fordømmelse, som blandt andet indeholdt dødstrusler.

Gwen Berry og Race Imboden har ganske vist også modtaget hård kritik fra mange amerikanere, som sammenligner deres protestaktioner under et stort olympisk sportsstævne i udlandet med landsforræderi.

Men at tiden nu i højere grad end tidligere er med sportsstjerner, som i lighed med Tommie Smith og John Carlos ikke kun vil ses, men også høres, understreges af, at den tidligere amerikanske NFL-stjerne Colin Kaepernicks’ tre år lange protestaktion imod blandt andet politivold og raceundertrykkelse i USA, som først fik ham og siden mange hundrede andre professionelle NFL-spillere til at knæle til tonerne fra ’The Star-Spangled Banner’, stadig har mange tilhængere.

I brevet til Gwen Berry og Race Imboden kommer USOCP’s direktør da også med en indrømmelse af, at der er brug for at kigge nærmere på reglerne for de olympiske sportsstjerners begrænsede ytringsfrihed.

”Vi anerkender, at vi er nødt til mere klart at definere for atleterne på Team USA, hvad et brud på disse regler vil betyde i fremtiden. I vores arbejde med atleterne og de nationale sportsorganisationer er vi forpligtede til mere eksplicit at definere, hvilke konsekvenser det får for medlemmer af Team USA at protestere i fremtiden,” skriver Sarah Hirshland ifølge AP.

Global diskussion med IOC

Samtidig understreger USOCP-direktøren dog, at hun respekterer de to protesterende atleters synspunkter, og at hun nu vil tage sagen op med IOC ’for rejse en global diskussion om disse emner’:

”Men vi kan ikke ignorere reglerne eller årsagerne til, at de eksisterer,” tilføjer hun velvidende, at IOC næppe har tænkt sig at ændre det olympiske charters regler om ikke at blande sport og politik. I hvert fald ikke uden kamp.

Set i lyset af, at atleter i mange andre lande end USA i stigende grad er begyndt at ytre deres meninger om andet sportslige sejre og nederlag, tyder det tvært imod på, at det kan blive en af de hårdeste kampe i den olympiske historie.

1 Trackback / Pingback

  1. USA ønsker en global diskusjon om utøveres ytringsfrihet – Idrettspolitikk.no

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*