WADA-præsident reagerer på dansk forslag om tredeling af magten i sport

Sir Craig Reedie peger på, at WADA har gennemført reformer, som kun er det første skridt i en løbende proces, der har til formål at forbedre agenturets ledelse og uafhængighed. To eksperter forklarer, hvorfor det er svært at adskille den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i WADA og sportsdomstolen CAS.

Ledelsen i WADA og iNADO mødtes i juni i København, hvor de efter længere tids uenighed om det internationale antidoping-arbejde aftalte at styrke deres samarbejde i fremtiden. (Foto: WADA)
LARS JØRGENSEN

For et par uger siden foreslog Anti Doping Danmarks direktør, Michael Ask, som også er formand for Institute of National Anti-Doping Organisations (iNADO), en demokratisk tredeling af magten i både det internationale antidoping-agentur WADA og den internationale sportsdomstol CAS.

”Hverken WADA eller CAS er uafhængige. Vi bør helt klart kigge på, hvordan vi i fremtiden kan gøre de to institutioner uafhængige af både sportsorganisationernes interesser og politiske interesser. Jeg ved ikke, hvordan det skal gøres i praksis. Men lige som i det øvrige samfund bør sportens verden indføre nogle mekanismer, som kan adskille den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt,” sagde Michael Ask i et interview med Play the Game.

Forelagt Michael Asks forslag svarer WADA’s præsident, det skotske IOC-medlem Sir Craig Reedie, nu på danskerens kritik. Overfor Play the Game understreger skotten, at WADA i november 2018 indførte nogle vidtrækkende ledelsesreformer, som både skaber plads for øget uafhængighed og større indflydelse til atleterne.

”Disse reformer er det første skridt i en løbende proces, som klart demonstrerer WADA’s villighed til at tilpasse sig og sikre, at agenturet har de rigtige processer på plads i forhold til god ledelse og uafhængighed,” siger Sir Craig Reedie.

Svært at gennemføre

Ifølge to internationale eksperter i sportsledelse og sportsjura, som Play the Game har bedt om at kommentere Michael Asks forslag, er det heller ikke nemt at adskille den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i sport i praksis:

”Institutionelle ændringer er svære at gennemføre, og den status af ’underverden’, som sportens organisationer har, hvor de hverken er virksomheder, statslige organer eller en del af civilsamfundet, men en underlig blanding af alle tre, gør det ikke lettere,” siger den amerikanske professor Roger Pielke Jr., som forsker i politik og er direktør for Sports Governance Center på University of Colorado i Boulder i USA.

For fire år siden offentliggjorde Antoine Duval, som forsker i europæisk og international sportsjura på ASSER-instituttet i Haag i Holland, i en Play the Game-artikel ti reformforslag, som ifølge ham både ville sikre større uafhængighed og åbenhed i den internationale sportsdomstol CAS og samtidig lette adgangen til at føre sager ved domstolen.

Alle ti reformforslag, som blandt handler om at minimere den internationale olympiske komite IOC’s nuværende indflydelse i domstolens ledende organ, International Council of Arbitration in Sport (ICAS), og dermed gøre det sværere for IOC og sportens øvrige organisationer at påvirke domstolens afgørelser af sportslige tvister, er stadig gyldige i dag, siger Antoine Duval.

For stor ubalance

Også selv om det ifølge ham er et lille skridt i den rigtige retning, at Den Europæiske Menneskeretsdomstol fornylig har slået fast, at CAS skal leve op til den europæiske menneskerettighedskonventions principper om en fair rettergang, hvilket blandt andet betyder, at CAS-høringer skal være åbne for offentligheden, hvis den ene af parterne i en sag ønsker det.

”Det er ikke let at ændre strukturen i ICAS. Og der vil altid være risiko for ubalance mellem sportens interessenter. Men det er vigtigt at undgå en alt for stor ubalance,” siger Antoine Duval til Play the Game.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*