Antidoping-chef: Tusindvis af ændringer i russiske dopingdata

Direktøren for Ruslands antidoping-agentur hævder, at den seneste manipulation med beviserne i den russiske statsdopingsag skete, lige før WADA fik udleveret de russiske atleters dataoplysninger.

Ifølge den russiske sportsminister Pavel Kolobkov har WADA fået svar på alle spørgsmål i sagen om de manipulerede dopingdata.
Lars Jørgensen

Det er tilsyneladende fusket med dopingdata på det russiske antidoping-laboratorium i Moskva i et langt større omfang end hidtil antaget. Det hævdes nu af Ruslands antidoping-direktør Yuri Ganus, som er chef for landets antidoping-agentur RUSADA.

I et interview med det tyske magasin Der Spiegel anslår Yuri Ganus, at der er foretaget tusindvis af ændringer i de dopingdata på russiske atleter, som det internationale antidoping-agentur WADA med ti dages forsinkelse midt i januar fik udleveret på det russiske antidoping-laboratorium.

Samtidig påpeger den russiske antidoping-chef, at manipulationer med beviserne i den fem år lange russiske statsdopingsag har stået på igennem mange måneder, og at de seneste ændringer af dataoplysningerne skete i december og januar, lige før WADA den 10. januar fik adgang til oplysningerne. Ifølge det internationale antidoping-agenturs oprindelige krav skulle russerne have givet WADA adgang til oplysningerne senest den 31. december 2018.

Og Yuri Ganus, som nyder stor respekt blandt sine kolleger i iNADO, en international sammenslutning af 67 nationale antidoping-agenturer, der har Anti Doping Danmarks direktør Michael Ask som formand, understreger også i interviewet, at omfanget af manipulationerne er alt for stort og signifikant til blot at skyldes en tilfældighed.

”Det handler ikke om sletning af hele datapakker, men om at ændre dem eller flytte dem. Nogen har i meget stort omfang prøvet at skjule informationerne,” siger den russiske antidoping-chef, som i flere åbne breve, der har været offentliggjort i både russiske og udenlandske nyhedsmedier forgæves har forsøgt at få den russiske regering til at foretage en omfattende udrensning af ledelsen i russisk sport.

31 spørgsmål

Ifølge Yuri Ganus var det forudsigeligt, at eksperterne i WADA’s efterretningstjeneste, Intelligence og Investigations, som har analyseret de udleverede russiske dopingdata med henblik på at få dømt de flere end tusinde russiske eliteatleter, der er mistænkt i sagen, ville opdage fuskeriet.

Allerede i sommer antydede WADA, at eksperterne havde fundet uoverensstemmelser mellem de dataoplysninger om russiske atleter, som agenturet fik udleveret i Moskva i januar, og de dataoplysninger, som en russisk whistleblower afleverede til WADA i 2017.

Og for tre uger siden var WADA så sikker i sin sag, at agenturet indledte en ny sag imod russerne, som fik tre uger til at forklare, hvordan uoverensstemmelsen mellem de to datasæt, der indeholder oplysninger om dopingprøver fra russiske atleter, er opstået.

Da fristen udløb natten til i dag, oplyste Ruslands sportsminister Pavel Kolobkov til det russiske nyhedsbureau TASS, at ministeriet havde svaret på alle de 31 spørgsmål om det udleverede dopingmateriale, som WADA krævede at få svar på.

Beskyttet af IOC

Når WADA’s efterretningseksperter har analyseret russernes svar, tager agenturets uafhængige Compliance Review Committee, hvor det danske kulturministeriums afdelingschef Bente Skovgaard Kristensen er medlem, stilling til, om eksperternes analyse af svarene på de 31 spørgsmål er grundlag nok til at anbefale WADA’s eksekutivkomite at ekskludere det russiske antidoping-agentur RUSADA.

I givet fald står Rusland også til at blive udelukket fra alle internationale sportskonkurrencer, herunder næste års OL i Tokyo.

Det har WADA nu fået selvstændig magt til at beslutte som en konsekvens af den russiske statsdopingskandale, der blev afsløret af den tyske tv-station ARD i december 2014 med hjælp fra de russiske whistleblowere Yuliya Stepanova og Vitaly Stepanov, som siden flygtede fra Rusland og nu lever under vidnebeskyttelse i USA.

Da WADA i sommeren 2016 på baggrund af tre uafhængige undersøgelser af den russiske skandale anbefalede en kollektiv udelukkelse af alle russere fra OL i Rio de Janeiro samme år, afviste den internationale olympiske komite, IOC, at efterkomme antidoping-agenturets ønske med en henvisning til, at de mistænkte russere i henhold til principperne om en fair rettergang havde ret til en individuel sagsbehandling.

Denne mulighed for at beskytte nationen Rusland, som både sportsligt og økonomisk er en af de mest magtfulde sportsnationer i den olympiske bevægelse, har IOC ikke længere.

Men komiteen sidder stadig på halvdelen af magten i WADA’s ledelse og kan fortsat gøre sin indflydelse gældende, såfremt Bente Skovgaard Kristensen og hendes fem kolleger i agenturets uafhængige compliance-udvalg bliver enige om at anbefale en eksklusion af RUSADA.

En helt anden liga

Hvis Yuri Ganus har ret i sin påstand om, at der er tale om tusindvis af ændringer i det russiske datamateriale, som indgår i WADA’s bevismateriale imod de mistænkte russiske atleter, er det dog tvivlsomt, om IOC endnu engang vil forsøge at holde hånden over Rusland.

Også selv om IOC allerede genoptog Ruslands nationale olympiske komite som et fuldgyldigt medlem af den olympiske familie efter sidste års olympiske vinterlege i Pyeongchang i Sydkorea, og IOC’s præsident Thomas Bach ved årsskiftet udtalte, at Rusland i hans øjne nu var straffet nok for statsdopingskandalen.

For selv om russiske hackere tidligere er blevet beskyldt for at have skaffet sig adgang til personfølsomme oplysninger i både WADA’s og IOC’s computere, er der denne gang tilsyneladende tale om dataforbrydelser, der ligger i en helt anden liga end den internationale sportsverden tidligere har set.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*