WADA – en ny æra? Del 2: Nye tider for uafhængighed og gennemsigtighed?

Michael Ask, direktør i Anti Doping Danmark og formand for iNADO

Michael Ask

(Dette er anden klumme af to, hvor Michael Ask, direktør for Anti Doping Danmark og formand for sammenslutningen af nationale antidopingorganisationer, iNADO, gør status over antidopingsystemet 20 år efter oprettelsen af WADA i 1999.)

Lægerne væddede om, hvem der kunne få den største effekt ud af dopingen, vi fik, som var vi avlsheste. Sådan lød beskrivelsen for nylig på den internationale Play the Game-konference i Colorado, USA, da den russiske whistleblower Yulia Stepanova gik på talerstolen og beskrev det system, hun var underlagt som atletikudøver i Rusland. Det fik hende til sidst til at tage bladet fra munden og afsløre det system, nationen havde opbygget for systematisk at omgå antidopingreglerne.

Efterfølgende fulgte tøven fra idrættens verden i forhold til at sikre en straf over for Rusland. Ja, vi afventer i disse uger næste og forhåbentligt sidste kapitel i sagaen om Ruslands system af doping af udøvere, da russerne angiveligt har overdraget manipulerede data til WADA.

Hele antidoping- og idrætsverdenen holder vejret og krydser fingre for, at sagen ikke bliver trukket yderligere i langdrag, og at idrætten ikke igen bliver handlingslammet frem mod sommer-OL til juli, som situationen var det op til sommerlegene i Rio i 2016 og igen ved vinterlegene i PyeongChang i 2018.

Fra afsløringerne af de første skandaler i 2015 og frem til i dag tydeliggør Rusland-skandalen – og ikke mindst håndteringen af den fra især WADA og IOC’s side – nogle af de ledelses- og forvaltningsmæssige udfordringer, som den internationale antidopingindsats står over for.

Tøven og manglende gennemsigtighed i processer og beslutninger har præget forløbet, hvilket undervejs har ført til tilfældige læk, frustration og manglende tillid fra omverdenen. Og ligeledes er begrænsningerne i reglerne i WADA-kodekset kommet tydeligt til udtryk, bl.a. ved, at WADA frem til april 2018 ikke havde mulighed for at sanktionere en nation direkte – noget som blev ændret med indførslen af International Standard for Code Compliance for Signatories (ISCCS).

Denne udvikling med uigennemsigtige og til tider tvivlsomme forløb og beslutninger er blandt de væsentligste årsager til, at der fra forskellig side er blevet opfordret til at kigge grundigt på ledelsen og forvaltningen i WADA – særligt på opbygningen og medlemmerne af de besluttende organer, herunder om ledelsen er tilstrækkeligt uafhængig af andre interesser.

Ledelsen af WADA

Det ledelsesmæssige ansvar i WADA er delt ligeligt mellem repræsentanter fra idrætten og fra regeringer. Idrætten har traditionelt råbt højt om idrættens autonomi, underforstået at der ikke var behov for politisk indblanding udefra. Men i halen på cykelsportens dopingskandaler i slut-90’erne steg regeringernes pres på idrætten for at få en organisation, der kunne overse ensretningen af antidopingreglerne, overvåge antidopingarbejdet og eventuelt sanktionere antidopingorganisationer, der ikke levede op til regelsættet.

Trumfkortet om idrættens autonomi kunne derfor ikke bestå på dette område, og denne hybridmodel for ledelsen af WADA blev vedtaget, hvor idrættens organisationer er repræsenteret med IOC i spidsen, og hvor regeringsrepræsentanter fra fem kontinenter sidder på den anden halvdel.

Blandt regeringerne er der langt fra altid harmoni og enighed. Forskellene landene imellem er store både kulturelt og økonomisk. Dertil kommer, at regeringer kommer og går, hvorfor udskiftningen af de medlemmer, der repræsenterer regeringerne i WADA’s to ledende organer, Foundation og Executive Committee, over årene også har været stor. Dette står i kontrast til den kontinuitet idrættens repræsentanter gennem årene har haft med de samme repræsentanter fra især IOC. Idrættens mulighed til at lægge den ledelsesmæssige linje i WADA har derfor været markant større.

Forskellene regeringerne imellem kommer også til at skinne igennem, når det gælder økonomien i den internationale antidopingindsats. IOC har tilkendegivet at de til enhver tid vil give det samme som regeringerne – vel vidende, at det er svært for regeringerne at blive enige om en substantiel forøgelse af midlerne til WADA’s budget. De fattige lande har ikke råd til at bidrage yderligere, og de rige lande, der i forvejen betaler betydeligt mere end de fattige, mener generelt, at de bidrager mere end rigeligt i forvejen.

WADA’s administrative ledelse skal forsøge at manøvrere i dette minefelt af politiske interesser. Og de politiske interesser er store. Det har Rusland-skandalen om noget bekræftet. Men det har også blotlagt, hvordan WADA har håndteret skandalen uskønt med uigennemskuelige beslutninger, der har været gennemsyret at IOC’s ønske om at tækkes Rusland.

Den manglende uafhængighed og gennemsigtighed i beslutningerne har nu øget presset på WADA og repræsentanterne i de ledende organer til at se på ledelsen og forvaltningen i antidopingagenturet.

Indflydelse fra nye aktører

Presset på WADA kommer især fra andre interessenter, der indtil nu har været holdt væk fra de øverste beslutningslag i WADA. Ikke mindst udøverne, der er genstand for antidopingindsatsen, har hævet stemmen for at forsøge at få indflydelse.

Særligt i Tyskland og USA har udøverne taget aktivt stilling og krævet indflydelse på det system, de er underlagt. Det nye kodeks, som træder i kraft fra 2021, har dog ikke skrevet nogen konkret løsning for inddragelsen af udøverne ind i selve kodekset. Endnu lurer en potentiel udfordring i at få samlet udøverne i en fælles stemme. Udøverne er en om end endnu mere diffus gruppe end regeringerne, når det gælder holdningsmæssige og kulturelle forskelle, alene fordi de er mange.

Også de nationale antidopingorganisationer (NADO) har rejst en dagsorden om bedre ledelse og forvaltning i regi af WADA og om samtidig at få noget indflydelse i WADA. NADOerne udfører i praksis store dele af antidopingarbejdet fra selve dopingkontrollen til ansvaret for at forebygge og uddanne i antidoping.

Både fra udøvere og NADOer lyder krav om større uafhængighed i WADA, hvor de mener, at for mange antidopingbeslutninger er præget af for stor indflydelse fra især idrætten, der ikke altid har interesse i at have for meget fokus på antidoping, hvis det for eksempel går ud over et succesrigt OL, en værtsnations mulighed for at afholde mesterskaber, kommercielle interesser osv. I det hele taget italesætter aktørerne den manglende tillid, der er opstået som følge af manglende gennemsigtighed i, hvorfor beslutninger er blevet taget og på hvilket grundlag.

Nogle krav er over de seneste år blevet imødekommet. F.eks. har WADA med ISCCS fået mulighed for at sanktionere nationer direkte. Om den første udelukkelse som følge af ISCCS bliver en realitet, venter vi på afklaring omkring, når WADA’s Executive Committee den 9. december træffer afgørelse om og hvordan Rusland skal sanktioneres efter overleveringen af de angiveligt manipulerede data. Med det nye kodeks bliver det fra 2021 desuden muligt i større grad at beskytte whistleblowere.

Der bliver talt reformer i regi af WADA, og der er mere end nogensinde åbnet for indflydelse fra andre relevante aktører. Således kommer alle WADAs faste udvalgskomiteer til at have repræsentanter fra både NADO og udøverne.Hvordan den indsats kommer til at forløbe, vil i høj grad blive afgjort af den nye præsident, Witold Banka, der skal tegne en ny ledelse.

Ny mand, nye takter?

Witold Banka er netop ved World Anti-Doping Congress i Polen blevet valgt som ny præsident for WADA og træder ind i rollen fra 1. januar 2020. Han kommer fra en post som sportsminister i Polen.

Banka har indtil videre vist gode takter og lagt en linje i sin foreløbige kommunikation, som kan bidrage til at bevæge WADA i en mere uafhængig, proaktiv, gennemsigtig og moderne retning. WADA har siden sin oprettelse for 20 år siden gennemgået en stor udvikling i tråd med, at også den samlede antidopingindsats har formet sig, som der er kommet ny viden til. Behovet for reformer er oven på især Rusland-skandalen blevet tydelige og giver forhåbentlig anledning til nye tilgange til at lede og forvalte i WADA’s især ledende organer.

Det er endnu svært at sige, om Banka er i stand til at føre sine visioner ud i livet og reelt vil være i stand til at flytte WADA. Eller om han løber panden mod muren i det kværnende bureaukrati og det uendelige idrætspolitiske rænkespil, som er en del af det nuværende WADA.

2020 må vise, om Banka lykkes med at sætte handling bag ordene. En joker bliver, hvorvidt sagaen om Ruslands dopingskandale endnu verserer. Beslutningen om Ruslands skæbne den 9. december får stor betydning, men det er næsten uundgåeligt, at sagen fortsat vil trække tråde ind i 2020, hvor Banka i så fald skal finde sit ståsted.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*