Århundredets olympiske magtkamp

Ruslands forsøg på at forhindre en opklaring af landets statsdopingsag har nu fået WADA’s uafhængige Compliance Review Committee til at anbefale fire års udelukkelse af russerne fra international sport. Men afgørelsen er op til WADA’s eksekutiv komite, hvor IOC og verdens regeringer deles om magten. Og de er ikke nødvendigvis enige.

WADA's præsident, IOC-medlem Craig Reddie, er et af de 12 medlemmer af agenturets ledende eksekutivkomite, som på et møde i Paris i næste måned afgør Ruslands skæbne. (Foto: WADA)
Lars Jørgensen

For en måned siden erklærede direktøren for Ruslands antidopingagentur, Yuriy Ganus, i et interview med Sportspressen.dk, at de færreste russere havde nogen ide om, hvad der var i vente, og at de ville få et stort chok, når det gik op for dem. Det chok fik russerne i går.

Fem år efter afsløringen af Ruslands statsdopingregime oplyste antidoping-agenturet WADA, at russernes gentagne forsøg på at forhindre en opklaring af statsdopingsagen nu har fået agenturets uafhængige Compliance Review Committee til at anbefale en udelukkelse af russerne fra at deltage i international sport i fire år og samtidig fratage landet alle værtskaber for internationale sportsbegivenheder i samme periode.

Men lige så ventet anbefalingen var for Yuriy Ganus, lige så usikkert er det, om sanktionerne bliver gennemført. For det er alene op til WADA’s ledende eksekutivkomite at afgøre. Og det er langt fra sikkert, at de 12 medlemmer af komiteen kan blive enige, når de 9. december mødes i Paris for at træffe den endelige beslutning i det, der ligner århundredets olympiske magtkamp.

12 mænd og kvinder under pres

Magtkampen begyndte i december 2014, hvor den tyske tv-station ARD med hjælp fra den russiske whistleblower Yulia Stepanova afslørede det russiske statsdopingregime, som WADA i tre uafhængige undersøgelser siden dokumenterede omfattede flere end tusinde atleter.

Og den tog fart i sommeren 2016, da den internationale olympiske komite, IOC, nægtede at efterkomme WADA og en lang række nationale antidoping-agenturer og regeringers ønske om at udelukke Rusland som nation fra OL i Rio de Janeiro, deriblandt Anti Doping Danmark og den danske regering.

Siden da har WADA fået selvstændig magt til at udelukke nationer fra OL og andre internationale sportskonkurrencer. Men IOC har som medejer af WADA stadig afgørende indflydelse på agenturets beslutninger.

Halvdelen af de 12 medlemmer i WADA’s eksekutivkomite, som mødes i Paris, er udpeget af den internationale olympiske komite, IOC.

Det drejer sig om WADA’s præsident, det skotske IOC-medlem Craig Reedie, IOC’s tyrkiske vicepræsident Ugur Erdener, det belgiske IOC-medlem Ingmar De Vos, italieneren Francesco Ricci Bitti, som er præsident for ASOIF – en magtfuld sammenslutning af internationale idrætsforbund – Jiri Kejval, som er præsident for Tjekkiets nationale olympiske komite, og det slovakiske IOC-medlem Danka Bartekova, som er medlem af IOC’s atletkommission.

Den anden halvdel af eksekutivkomiteen er udpeget af verdens regeringer, som også deler finansieringen af WADA med IOC.

De offentlige myndigheders repræsentanter i WADA er Polens sports- og turistminister Witold Banka, som til januar overtager præsidentembedet i agenturet, den norske politiker Linda Hofstad Helleland, som til januar går af som WADA’s vicepræsident, Australiens sports- og ungdomsminister Richard Colbeck, Japans minister for uddannelse, kultur, sport, videnskab og teknologi, Kameoka Yoshitami, Ecuadors Andrea Sotomayer, som repræsenterer den amerikanske sportsforsamling CADE, og Amira El Fadil fra Sudan, som er kommissær for sociale anliggender i den afrikanske union.

Det er disse 12 mænd og kvinder, som nu er under pres for at afgøre Ruslands sportslige skæbne. Men de vil utvivlsomt lytte til signalerne fra WADA’s øverste ledelse, The Foundation Board, som har 38 medlemmer, der ligeledes er udpeget af IOC og verdens regeringer med halvdelen hver.

Et kludetæppe af interesser

Samlet set er WADA’s ledelse således et kludetæppe af sportslige og nationalpolitiske interesser, der ikke nødvendigvis betragter det som en fordel at udelukke en af verdens mest magtfulde sportsnationer. Og halvdelen af ledelsen har det med at være loyale overfor IOC’s præsident Thomas Bach, som tidligere har erklæret, at han mener, Rusland har udstået sin straf.

Med tanke på, at den olympiske præsident plejer at få sin vilje, er det derfor nærliggende at tro, at den årelange magtkamp om retten til at bestemme, hvem der kan deltage i OL, også vil spille en afgørende rolle på det kommende møde i Paris. Og uanset, hvad udfaldet af mødet bliver, vil det næppe betyde, at sagen er slut.

Hvis eksekutivkomiteen udelukker Rusland, vil det være et historisk nederlag for Thomas Bach og hans olympiske støtter, herunder det danske IOC-medlem Kronprins Frederik, som for tre år siden gjorde sig uheldigt bemærket, da han gik imod den danske regerings officielle politiske standpunkt i sagen. Men hverken Thomas Bach eller den kommende danske konge har det tilsyneladende særlig godt med at indrømme fejltagelser og vil formentlig gøre alt for at få nederlaget til at ligne sejr.

Hvis eksekutivkomiteen ikke udelukker Rusland, vil det være et historisk nederlag for mange atleter og nationale antidoping-organisationer, som mener, at russerne efter de seneste afsløringer af, at de ikke kun har snydt, men også fusket med beviserne i statsdopingsagen, nu skal straffes ekstra hårdt. De vil i givet fald slås med alle midler for at få gennemført den demokratiske tredeling af magten i sportens verden, som de mener, er nødvendig for at begrænse IOC’s nuværende magtposition.

Begge scenarier ligner derfor kun startskuddet til endnu et kapitel i historien om århundredets olympiske magtkamp.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*