Medlemsvækst – en lykønskning og lidt malurt

Af Søren Riiskjær, Dansk Idrætspolitik. Tidligere direktør for Team Danmark.

Søren Riiskjær

Idrætsorganisationernes medlemstal er i år blevet imødeset med større spænding end normalt. Ville det efter et par år med stagnation endelig lykkes at fremvise en vækst? Hvis ikke, ville det se skidt ud for indfrielsen af den store vision ’Bevæg dig for livet’ og det trecifrede millionbeløb, der er investeret i satsningen – for ikke at tale om den politiske troværdighed, der er bundet i projektet – fordi visionen er så entydigt bundet op på en vækst i medlemstallet.

Tallene viste heldigvis for visionen en vækst. En meget beskeden vækst på godt 1 % ganske vist. Men dog en vækst. Samarbejdet om visionen giver resultater – lyder det i forbindelse med offentliggørelsen. 

Væksten er da også på alle måder glædelig, og en ærlig lykønskning skal der lyde fra bloggen. Men yderligere ros behøves ikke. Den klarer organisationerne selv i en veltilrettelagt kommunikationsstrategi.

Til gengæld kan der være behov for at kigge lidt dybere i medlemsudviklingen, som den tegner sig i den nye medlemsopgørelse. For virkeligheden viser sig som oftest at være mere nuanceret end pressemeddelelsernes målrettede budskaber.

Generel vækst, men…

Ser vi først på selve væksten, opdager man hurtigt, at mere end halvdelen af nettovæksten er båret af fitness, og at indlemmelsen af en ny idrætsgren e-sport også har bidraget betragteligt. Men DIF’s og DGI’s samarbejde om fitness startede længe før søsætningen af ’Bevæg dig for livet’, og e-sport er ikke en del af samarbejdet. Så den del af tilvæksten kan næppe tilskrives visionen.

Holder man sig stadig til den overordnede udvikling, kan man også konstatere, at der nu er en egentlig medlemstilbagegang blandt unge i aldersgruppen 13-24 år – især blandt unge drenge/mænd. Dét må vække til eftertanke. Èt er frafaldet, som har været et diskuteret problem i årtier. Noget andet er, at frafaldet nu er større end tidligere. Det må vække bekymring i forhold til visionens langsigtede mål.

Udviklingen i idrætsgrene

Ser man nærmere på udviklingen i de enkelte idrætsgrene kan man notere sig nogle interessante træk.

Den største idrætsgren, fodbold, kan notere en meget beskeden vækst, men idrætsgrenen mister unge. Væksten er især båret af de voksne aldersgrupper, så satsningen på motionsfodbold ser ud til at bære frugt – omend beskedent.

De store idrætshal-aktiviteter, håndbold og badminton, som begge indgår i den store satsning, tegner et modsatrettet billede. Badminton kan notere en meget beskeden vækst på 500 medlemmer, mens håndbold tegner sig for en medlemstilbagegang på 800 medlemmer. I badminton har man således fået ”knækket kurven” – dog kun i beskeden grad. Det har man ikke i håndbold trods en stor satsning.

Den helt store taber blandt de traditionelle idrætsgrene er gymnastikken – den næststørste idrætsgren i organisationerne. Her har man mistet næsten 5.500 medlemmer, og det er en fortsættelse af en medlemsflugt, der har fundet sted over en længere årrække. Den klassiske danske gymnastiktradition er under pres.

Omvendt er svømning den store vinder blandt de traditionelle idrætsgrene. Her kan der konstateres en entydigt positiv udvikling. Næsten 6000 flere medlemmer og fremgang i alle aldersgrupper og både blandt kvinder og mænd. Man skal dog være opmærksom på, at svømning først for nylig er blevet en del af samarbejdet om ’Bevæg dig for livet’. Hidtil har organisationerne – med en vis ret – hævdet, at samarbejdet skulle have tid, før det kunne sætte sig spor i medlemstallene. Men hvis dette ræsonnement holder vand, kan fremgangen i svømning ikke henføres til samarbejdet om ’Bevæg dig for livet’. Så skyldes det helt andre forhold – f.eks. udviklingen i vinterbadning og open water.

De ”moderne” motionsaktiviteter – løb og landevejscykling – var nogle af de første satsninger i samarbejdet. Og her ser det ikke så godt ud. Både cykling og løb kan notere en medlemstilbagegang – og for løbs vedkommende et fald på hele 5 %. 

Organisationerne har også opgjort udviklingen i medlemstallene kommunevis. Også på den led kan der registreres meget store forskelle. Generelt ser det ud til, at medlemsvæksten er koncentreret på de store bykommuner, mens der i Vestjylland, dele af Vestsjælland og på Lolland-Falster kan spores markante tilbagegange. Traditionelt har foreningslivet stået stærkere i landdistrikterne end i storbyerne. Hvis det forhold nu er ved at udlignes, er det selvfølgelig positivt. Men hvis resultatet er en udhuling af foreningslivet i det såkaldte Udkanstdanmark, er det mere problematisk. 

Reviderede målsætninger

’Bevæg dig for livet’ er på mange måder en flot vision. Men den har vanskeligt ved at indfri sine målsætninger. Oprindeligt lød det, at 75 % af danskerne skal dyrke idræt i 2025 og 50 % skal være aktive i en idrætsforening. 

De tal er man ret langt fra – også med den beskedne vækst i de nye medlemstal. Målsætningen omtales da heller ikke længere så firkantet. I stedet lyder det nu, at Danmark skal være den mest idrætsaktive nation i verden. Det er en mere elastisk målsætning, da internationale sammenligninger altid er forbundet med store metodiske vanskeligheder. I flere opgørelser er Danmark – mig bekendt – allerede den mest idrætsaktive nation eller i hvert fald i top-3. 

Organisationernes medlemstal omtales nogle gange som deres bundlinje, og i det lys har 2018 været et godt år for de to organisationer. Men som det er fremgået af denne lille gennemgang af ”regnskabet”, er det på mange måder tvivlsomt, om det positive resultat kan tilskrives samarbejdet om Bevæg dig for livet. Og som et lille PS kan det noteres, at Dansk Firmaidrætsforbund, der ikke deltager i samarbejdet, har haft en medlemsvækst på ikke mindre end 10 % i 2018.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*