Spiseforstyrrelser i Idrættens Hus

Sagen om de syge elitesvømmere forstyrrede årsmøde-fest i Danmarks Idrætsforbund

Idrættens Hus i Brøndby dannede rammen om Danmarks Idrætsforbunds årsmøde. (Foto: DIF/Jan Sommer)
LARS JØRGENSEN

Svømmeskandalen i dansk eliteidræt var tilsyneladende det eneste, der kunne forstyrre festen i Danmarks Idrætsforbund, da medlemmerne af forbundets repræsentantskab i weekenden var samlet til årsmøde i Idrættens Hus.

Good governance – god ledelse – var ellers et fyldigt punkt på dagsordenen, som nok kunne have givet anledning til en livlig selvransagelse i de 61 danske specialforbund, som Danmarks Idrætsforbund med et lovbestemt tilskud fra Danske Lotterispil og Klasselotteriet på 301 millioner kroner er paraplyorganisation for.

Og enkelte repræsentanter på årsmødet var da heller ikke tilfredse med, at bestyrelsen på forhånd havde klappet vedtagelsen af en ny whistleblower-ordning, en uafhængig etisk komite og tidsbegrænsninger af bestyrelsesmedlemmers funktionsperioder af, inden de forskellige good governance-forslag blev sendt til afstemning i én samlet pakke.

Men DR’s afsløringer af, at flere danske elitesvømmere udviklede spiseforstyrrelser, da de igennem en årrække blev trænet af to udenlandske landstræner, som angiveligt brugte metoder, der tilsyneladende var i strid med såvel Danmarks Idrætsforbund som Dansk Svømme Union og Team Danmarks etik, er et konkret ledelses-eksempel fra den virkelige verden, som langt fra stemmer overens med forbundets højt besungne idealer om, at den danske idrætsmodel kun bygger på sunde værdier.

Derfor var svømmernes spiseforstyrrelser og mediernes dækning af sagen også anledning til, at både Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, og kulturminister Mette Bock følte sig tvunget til at tale med store bogstaver i deres respektive taler til flere end hundrede fremmødte repræsentanter, som udgør den øverste ledelse af forbundet.

”Der er ingen tvivl om, at det er benhårdt arbejde at nå til tops i sportens verden. Men der skal heller ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi i DIF på det skarpeste tager afstand fra de metoder og den træneradfærd, som tidligere og nuværende svømmere har beskrevet”, sagde Niels Nygaard og tilføjede:

”Jeg tror, vi alle sammen er blevet berørte, når vi har set, hvor voldsom en påvirkning det har haft på helt unge piger. INGEN skal blive syge – hverken fysisk eller mentalt – af at dyrke eliteidræt. Dansk idræt hviler på sunde værdier. Sådan skal det også være i fremtiden”.

Syge nationalhelte

Kulturministeren gjorde ligeledes et stort nummer ud af, at hun havde indkaldt svømmerne og svømmeunionen til et møde for at få belyst, hvordan det kunne komme så vidt, at hele det danske eliteidrætssystem åbenbart havde været intetanende om, at jagten på medaljer til Danmark gjorde sportens nationalhelte syge.

Men nogen placering af ansvaret fik årsmøde-deltagerne ikke, selv om både svømmeunionen og Team Danmark var repræsenteret på mødet.

På besynderlig vis lykkedes det tvært imod flere af deltagerne at overbevise sig selv om, at de vedtagne forslag om good governance var udtryk for god timing og rettidig omhu. Også selv om vedtagelsen af forslagene har været undervejs lige siden nedsættelsen af en governance-arbejdsgruppe i begyndelsen af 2017, som afleverede sine anbefalinger i en rapport i august i fjor. Længe før DR’s omtale af svømmeskandalen.

Der var ganske vist også andre deltagere på årsmødet, som udtrykte vrede over svømmeunionens håndtering af sagen i medierne. For sagen rammer også Danmarks Idrætsforbund, som har været med til at indstille en af sagens hovedpersoner, svømmeunionens direktør Pia Holmen, til hendes bestyrelsespost i Team Danmark.

Men direktørens dobbeltrolle i sagen er blot et af mange eksempler på, at habilitetsproblemer i sportens verden kan give anledning til alvorlig kritik fra det øvrige samfund. Tænk bare på den kritik, Kronprins Frederik har måttet lægge ryg til på grund af sine mange kasketter som medlem af kongehuset, Den Internationale Olympiske Komite og bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund.

Til hverdag er habilitetsproblemer imidlertid mest noget, der optager ledelsen i dansk idræt, når verdenspressen retter fokus på inhabile idrætsledere i udlandet, som er med til at styre den globaliserede sportsverden, dansk idræt er en del af.

I det lys kan sagen om elitesvømmernes spiseforstyrrelser derfor meget vel sætte dagsorden for det arbejde, som Danmarks Idrætsforbunds nye, uafhængige etiske komite skal i gang med, når komiteen er blevet nedsat i begyndelsen af oktober i år.

Da forbundets nye whistleblower-ordning allerede søsættes i løbet af sommeren, kan det derfor heller ikke udelukkes, at den fred, der plejer at sænke sig over Danmarks Idrætsforbund, når repræsentantskabet har indtaget den traditionelle årsmøde-buffet i Idrættens Hus, igen bliver forstyrret af utilfredse idrætsudøvere til næste år.

I givet fald vil det være et demokratisk sundhedstegn på, at danske idrætsudøvere for alvor har meldt sig ind i den kamp, som idrætsudøvere i mange lande fører netop nu for at få mere indflydelse på ledelsen af en sportsverden, der ikke ville eksistere uden dem, men som i mange tilfælde domineres af grådige idrætsledere, der kun sjældent lader sig forstyrre af underernærede atleter ved sportens store tag-selv-bord af magt og penge.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*