America’s Cup – en gigantisk totalisering af sporten

Søren Riiskjær, Dansk Idrætspolitik. Tidl. direktør for Team Danmark.

Søren Riiskjær

Hvem vil investere i omegnen af 1 mia. kr. i en sejlbåd for at deltage i en kapsejlads? 

Det er der foreløbigt fire såkaldte konsortier, der vil, og yderligere tre har erklæret sig interesserede. 

Kapsejladsen er America’s Cup, som er blevet afholdt med uregelmæssige mellemrum siden 1851, og pokalen, der sejles om, skulle angiveligt være det ældste trofæ i international sport. 

Pokalen er så også det eneste umiddelbare vidnesbyrd om afkastet af den milliardstore investering, som konsortierne lægger i bestræbelserne. For der er ingen pengepræmier – og pokalen skal i øvrigt leveres tilbage i den specialkonstruerede kuffert, som Louis Vuitton har fremstillet som del af det store sponsorat for sejladserne.

Allerede her antydes det, hvordan America’s Cup på en gang er dybt fascinerende som en scene for sejlsportens avantgarde og et meget bizart fænomen med en investering af enorme pengesummer. 

En totalindsats

Deltagelse i America’s Cup fordrer en totalindsats. 

Dygtige kapsejlere på højeste olympiske niveau er absolut en forudsætning, men langtfra tilstrækkeligt. Olympiske medaljer har ofte været en adgangsbillet til America’s Cup. 

Men oven på de sportslige kvalifikationer skal der opbygges en omfattende organisation, der først og fremmest arbejder med udviklingen  af ny teknologi inden for bådkonstruktioner og sejl. Og dertil kommer en stab af meteorologer, oceanografer, advokater, fysiske trænere, diætister, it-eksperter, ingeniører, hydraulikeksperter m.v. og medarbejdere til logistik, sponsorpleje, økonomistyring og meget mere.

Allerede nu – to år før sejladserne afholdes, og før de første både er sat i vandet – beskæftiger konsortierne hver ca. 125 personer.  

Vi skal her forsøge lidt nærmere at belyse et par af de afgørende parametre, som ret beset ikke har noget med selve den sportslige konkurrence at gøre. 

Teknologiens betydning

I mere end nogen anden form for sejlsport – og måske i mere end i nogen anden sport overhovedet (bortset fra Formel 1) – er teknologien af afgørende betydning i America’s Cup.

America’s Cup har altid været scenen, hvor de største nyskabelser inden for sejlsport er blevet udviklet. Nogle gange har det ført til helt bizarre konstruktioner, fordi teknologien er blevet trukket til den yderste grænse af, hvad både og materiel kan holde til, og hvad der er lovligt.

Skiftet fra bomuldssejl til kunststofsejl, såkaldte vingemaster, kulfibermaterialer, nye skrogkonstruktioner, nye kølkonstruktioner, nye trimningsmetoder, hydrauliske installationer for blot at nævne nogle få og i flere tilfælde revolutionerende innovationer, udviklet i forbindelse med America’s Cup – nyskabelser, som i større eller mindre grad har haft afsmittende virkning på al anden sejlsport.

Afgørende for at opnå en konkurrencemæssig fordel er det at komme først med den nye teknologi. 

Seneste større nyskabelse er den såkaldte foiling-teknologi. De kommende sejladser vil foregå i store 75 fod lange både, der hæver sig op over vandet (foiler), når de opnår en vis fart, og udelukkende sejler på de såkaldte foils. Det er en form for køl, der nærmest ligner et par fødder, og som udgør den eneste kontakt med vandet. For puritansk og konservativt indstillede sejlere, har det ikke meget med sejlsport at gøre, fordi konstruktionerne og boathandling ligger så langt fra konventionelle både.

Udvikling af ny teknologi er sædvanligvis  bekosteligt. Når teknologien bliver så afgørende en faktor, bliver konkurrencen også mere en kamp på økonomiske ressourcer, og derfor forudsætter en deltagelse så svimlende summer.

Det er da også ganske store internationale koncerner, der står bag de deltagende hold. Bag det britiske team står således den gigantiske kemikoncern Ineos, som også har overtaget det største hold i cykelsporten efter Sky. Bag de andre teams står partnere som Emirates, Prada, Pirelli og Airbus. 

Juraens betydning

Hvert af de deltagende teams har en stab af jurister tilknyttet, og det har de af to årsager.

For det første fordi konstruktionen af bådene er underlagt et fast regelsæt. Men som i ethvert andet regelsæt, kan der altid findes et juridisk fortolkningsrum. Og når teknologien og de seneste nyskabelser har så stor betydning, vil de involverede parter altid forsøge at strække dette fortolkningsrum længst muligt. I America’s Cup-historien har det ført til lange og komplicerede retssager ved forskellige domstole. 

For det andet fordi kapsejladser er reguleret af et sæt kapsejladsregler, som har meget stor betydning for afgørelsen af enhver kapsejlads. Det gælder ikke mindst de mange regler om vigepligt. Reglerne regulerer bl.a., hvem, der skal vige for hvem, når to både er på kollisionskurs, og hvem, der skal give plads for hvem, når mærker skal rundes og i forbindelse med starterne. Den, der skal vige, skal selvfølgelig sejle en længere distance og måske foretage en ekstra vendemanøvre, hvorved modstanderen får en ekstra fordel. Det er derfor en indbygget del af enhver kapsejlads at udnytte reglerne til egen fordel ved at skabe situationer, hvor modstanderen tvinges til at vige eller vende. Disse situationer bliver ofte genstand for efterfølgende protester, som skal afgøres af en jury, og i de situationer er jurister som bisiddere også blevet en fast og nødvendig bestanddel.

Totalteater

America’s Cup er selvfølgelig ikke den eneste scene i eliteidrætten, som forudsætter en totalindsats bag de sportslige præstationer. I forskellige stadier er den blevet kendetegnende for stort set al eliteidræt. 

Sydafrikas mellemdistanceløber Castor Semenia er netop blevet ”besejret” af juraen ved en domstol.

I cykelsporten er der også meget fokus på den teknologiske udvikling af cyklerne – kulfibermaterialer, skivebremser, stelgeometri, gearskift, klinger, vindtunnelforsøg etc. Men i alle idrætsgrene, hvor der bruges redskaber, er  teknologiske nyskabelser en afgørende konkurrenceparameter.

Træningsmetoder og ernæring udvikles stadig mere forfinet på baggrund af omfattende forskning.

Formidlingen i tv – platformen for sponsorer – bliver vigtigere og stadig mere spektakulær.

Men når America’s Cup alligevel indtager en særlig position, er det ikke mindst fordi alle dimensioner – sport, økonomi, teknologi, forskning, jura, medier  – her blandes i et omfang, som er uden sidestykke, lidt på samme måde som totalteateret, der i sin tid også nedbrød grænser og inddrog alle virkemidler.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*