Rusland har fået tre uger til at forklare tegn på dopingfusk

Anti Doping Danmarks direktør Michael Ask, som er formand for det internationale antidoping-institut iNADO, håber på, at det får ’seriøse konsekvenser’ for Rusland, hvis WADA kan dokumentere mistanken om manipulation af de dopingdata, agenturet fik udleveret i januar i år med henblik på en opklaring af den russiske statsdopingskandale.

WADA orienterede i fredags Anti Doping Danmarks direktør Michael Ask om agenturets indikationer på, at russerne har manipuleret de udleverede dopingdata fra laboratoriet i Moskva.
LARS JØRGENSEN

Rusland har fået tre uger til at forklare de tegn på manipulation med dopingdata, som det internationale antidoping-agentur WADA har fundet i det omfattende datamateriale om de russiske atleters dopingprøver, som agenturet i januar i år fik adgang til på Ruslands nationale antidoping-laboratorium i Moskva.

Det oplyser Anti Doping Danmarks direktør Michael Ask, som også er formand for iNADO, der er en international sammenslutning af 67 nationale antidoping-agenturer med hovedkontor i Bonn:

”Jeg blev orienteret af WADA om sagen i fredags, hvor jeg fik at vide, at agenturet har sat en proces i gang, som betyder, at Rusland nu har fået tre uger til at svare på WADA’s spørgsmål om de unøjagtigheder i de udleverede russiske dopingdata, som agenturets dataeksperter har fundet,” siger Michael Ask til Sportspressen.dk.

WADA fik udleveret datamaterialet med ti dages forsinkelse midt i januar som en del af en genoptagelses-aftale, agenturet i september i fjor indgik med det russiske antidoping-agentur RUSADA på trods af hård kritik fra blandt andre iNADO, som ikke mente, at russerne havde levet op til alle de krav, WADA havde stillet som en betingelse for genoptagelsen.

Aftalen kom i stand på et tidspunkt, hvor RUSADA havde været udelukket i tre år på grund af den russiske statsdopingskandale, og hvor russiske atleter kun i begrænset omfang havde fået lov til at deltage i internationale konkurrencer som OL i Rio de Janeiro og vinter-OL i Pyeongchang under neutralt flag.  

WADA mistænker flere end tusinde russiske atleter for i årevis at have deltaget i et statsstyret dopingprogram, som først blev opdaget i december 2014, hvor den russiske atletikudøver Yuliya Stepanova og hendes mand Vitaly Stepanov fortalte den tyske tv-station ARD om dopingprogrammet, inden parret flygtede fra Rusland og gik under jorden i USA.

Seriøse konsekvenser

På baggrund af et halvt års analyser af det udleverede datamateriale om de russiske atleters dopingprøver sendte WADA i sommer de første af en lang række sager videre til de internationale idrætsforbund med henblik på at få straffet de mistænkte russere for doping.

Hvis WADA nu kan dokumentere, at der er manipuleret med de udleverede data, og russerne ikke kommer med en god forklaring, mener Michael Ask derfor, at sagen bør få ’seriøse konsekvenser’ for Rusland.

”Jeg vil nødig tage endelig stilling til de mulige konsekvenser på nuværende tidspunkt. Men i givet fald bør WADA selvfølgelig udelukke RUSADA igen. Og måske bør man også straffe landet som helhed og ikke kun det nationale antidoping-agentur,” siger Michael Ask.

”For selv om de dopede russiske atleter selvfølgelig selv har et ansvar og skal straffes for at snyde deres rene konkurrenter, ligger der i denne sag ligeledes et ansvar i Ruslands politiske system. Men pendulet peger også tilbage på IOC, som i sin tid var modstander af at straffe Rusland kollektivt,” siger Michael Ask.

IOC afviste kollektiv straf

Dermed henviser den danske antidoping-direktør til, at Anti Doping Danmark sammen med en lang række andre nationale antidoping-agenturer og WADA i sommeren 2016 opfordrede IOC til at straffe Rusland kollektivt, da tre uafhængige undersøgelser af sagen konkluderede, at det russiske dopingprogram havde været statsligt styret.

IOC afviste imidlertid kravet med henvisning til, at komiteen er modstander af kollektiv straf, og nøjedes i stedet med at lade de internationale idrætsforbund tage stilling til de russiske atleters skyld i en individuel sagsbehandling, som langt fra er overstået.

Af samme årsag sætter WADA’s mistanke mod russerne for at have manipuleret de data, agenturet har fået udleveret, spørgsmålstegn ved hele den juridiske sagsbehandling af de mange mulige dopingsager.

For hvis det viser sig, at de udleverede russiske dopingdata ikke er til at stole på, kan russerne også bruge det til egen fordel ved at argumentere for, at den internationale sportsdomstol CAS ikke kan bruge manipuleret datamateriale som bevis i de individuelle dopingsager mod de russiske atleter.

RUSADA-chef forberedt på alt

Allerede i juli i år oplyste WADA, at der var nogle forskelle på de data, agenturet fik udleveret på det russiske antidoping-laboratorium i Moskva, og den database, som den tidligere leder af laboratoriet, Grigory Rodchenkov, i 2017 overdragede til WADA efter sin flugt til USA, hvor han nu lever under vidnebeskyttelse.

Og ifølge The New York Times vil den nye, systemkritiske chef for det russiske antidoping-agentur RUSADA, Yuri Ganus, heller ikke udelukke, at forskellene skyldes manipulation:

”Jeg håber på det bedste, men jeg lever i et land, hvor vi er nødt til at være forberedt på alle mulige situationer,” siger han.

Ifølge samme avis betragter WADA’s tidligere vicedirektør Rob Koehler, som nu leder atleternes internationale lobbyorganisation Global Athlete, forskellene på de russiske data som ’en kæmpe sag’.

Såfremt beskyldninger om manipulation er rigtige, vil det være ’endnu et sort mærke på WADA, fordi atleternes udtalelser imod genoptagelsen af russerne var så stærke’, siger Rob Koehler til avisen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*